Nej, det er ikke hårdt at være alenemor.

17. juni 2011

Igår faldt jeg i snak med en kvinde der har en søn på alder med min. Hun nævnte hendes mand og barnets far og det var naturligt at nævne, at min søn er donorbarn. Jeg har valgt at være åben omkring det allerede fra jeg var i inseminationsbehandling. Kvinden reagerede som stort set alle reagerer. “Er det ikke hårdt at være alene om det?”   spurgte hun.

Jeg er virkelig træt af det spørgsmål. Mest fordi jeg kan høre på folk, at de spørger pr automatik.

Tænk over det.

De fleste har et billede af den enlige mor som en stakkel; et offer der er blevet forladt, og barnet efterladt. Billedet er et fortidslevn hvor jeg nok nærmere repræsenterer en fremtidsnorm.

Jeg er alenemor fordi jeg har gjort mig bevidst, at det er det jeg vil og, at jeg kan. Jeg er ikke blevet alenemor fordi jeg har haft et forhold til en mand og fået barn med ham, hvorefter forholdet er brast. Gudskelov. Kvinder og mænd i den situation har mistet en elsket, en drøm og et måske et familieideal. Det må være ubeskriveligt hårdt. Jeg har drømt, gjort mig bevidst, valgt og vundet: Jeg har givet min drøm krop ved at skabe min egen lille familie. Selv.

Jeg har truffet et valg, og på baggrund af dette valg har jeg været indstillet på at skulle være alene om opgaven – så nej: Det er ikke hårdt at være alene om det. Det er bare sådan det er.

Jeg kender kvinder der stresser og føler sig splittede efter de har fået barn. De føler sig forpligtet til at være deres mands sexede kæreste og kreative og intelligente sparringspartner selv når de er trætte som ind i helvede, og lugter lidt af gylp. Det er som om de ikke kan finde ballancen mellem deres gamle og deres nye jeg, og deres parforhold lider under det, og under mange andre forælderrelaterede problematikker. Det slipper jeg for.

Jeg skal ikke leve op til forventinger til og om parforhold samtidig med, at jeg definerer mig selv som mor.

At jeg har truffet et valg på min søns vegne, er en anden sag. En sag jeg er afklaret med, men som jeg – for min søns skyld – forsøger, og vil forsøge, at kompensere for resten af mine dage. Udeblivelsen af en far er umulig at kompensere for, men jeg kan mærke hvordan jeg gør mig uhyggeligt umage med mine relationer efter jeg er blevet mor. Jeg er langt mere bevidst om dem og deres betydning for både mig og min søn, nu og i fremtiden, og tager ikke længere nogen relation for givet. Venner og familie ses i et nyt lys; et mere nuanceret og  langt dybere lys. Jeg ‘udvælger’ nogle af disse og giver dem særlig roller i forhold til min søn.

Bekendte med vennepotentiale betragter jeg med skærpet bevidsthed, og en gruppe andre donormødre med jævnaldrene børn, er blevet  et fast holdepunkt for mig og en vigtig investering på min søns vegne.

Jeg vælger konflikter fra så vidt muligt. Indre og ydre. Min søn påvirker mig ud i alle mine relationer, for han er selv deri, nu og senere.

Den sociale far kan dukke op, men ikke den biologiske. Jeg kan ikke vide hvordan min søns reaktion vil blive når dette faktum rammer hans bevidsthed, men enhver reaktion er velkommen. Jeg er afklaret.

Reklamer

9 kommentarer to “Nej, det er ikke hårdt at være alenemor.”


  1. […] De Syv Sneglehuse. Ikke bare siger hun det ret godt om PMS. Hun siger det også godt om hvorfor det ikke er hårdere at være enlig mor til et donorbarn, end det må være at være enlig mor i et fraskilt forhold. Og […]

  2. deathbychihuahua Says:

    Selv om jeg går ind for din ret til at træffe det valg, og på ingen måder tror, du er en dårlig mor, så har jeg det lidt svært ved den måde at skabe et barn på. At en klat sæd bare er en klat sæd. Jeg er selv vokset op uden en far, og jeg ved hvilke omkostninger det har. Og at det gør en kæmpe forskel alene det at vide, hvordan han så ud, hvad han lavede, hvad han hed. Samtidig ser jeg en fare for, at barnet kan komme til at udfylde for meget en voksenrolle og agere livsindhold, eftersom moren er den eneste anden voksne. Også dette har jeg selv oplevet og desværre set talrige eksempler på. Jeg går vel ind for den svenske model, hvor man ikke kan donere sæd anonymt. Det betyder meget at vide hvor man kommer fra, også biologisk. Det er vel det der gør, at adoptivbørn ofte opsøger deres biologiske forældre, selv om de har haft en kærlig opvækst med forældre der brændende ønskede dem. At du er afklaret, betyder ikke nødvendigvis, at din søn bliver det. Men det bliver spændende at se, når de generationer af donorbørn bliver voksne, hvordan de vil reagere.

    Jeg er ikke selv en af dem der kommer med “er det ikke bare hårdt” kommentarer, men jeg tror ikke at folk kommer med dem af ond vilje, men nok snarere fordi de selv synes, det er hårdt. Selv om de (måske) er to. Tak for interessant læsning.

  3. syvsneglehuse Says:

    Tak for din kommentar, DeathByChiuahua.

    Lad mig lige starte med at sige, at jeg bestemt heller ikke tror at nogle spørger af ond vilje når de spørger, om ikke det er hårdt at være alenemor. Bestemt ikke. Selvfølgelig ikke.

    Med hensyn til det, at vokse op uden en far: Jeg tror ikke, at mennesker som er vokset op, eller vil vokse op, uden en far, nødvendigvis lider eller vil lide under det. Jeg er af den overbevisning, at der er uendeligt mange faktorer ud over den fraværende far, som spiller ind, ikke mindst det sind man nu engang er født med.
    Du nævner adoptivbørn. Jeg kender og har snakket med en del (voksne) adoptivbørn som ikke har, eller har haft, behov for at opsøge deres biologiske ophav. Vi hører som regel kun om de som har behovet og vælger at handle på det (eksempelvis i ‘Sporløs’ på DR) men sjældent om de der ikke har behovet. Forskellen på et donorbarn og et adoptivbarn er, at adoptivbarnet er blevet afvist. Ofte af nød og kærlighed, men ikke desto mindre er det blevet afvist. Et donorbarn er kun blevet valgt til og vil derfor ikke have behov for at søge en forklaring på en afvisning.

    Med hensyn til faren for, at et donorbarn kan komme til at agere livsindhold: Ja! Heldigvis! Min søn er det vigtigste i mit liv, men han er ikke nogen erstatning for en kæreste eller en erstatning for andre voksne. Jeg er ikke alene men har masser af voksne i mit liv. Venner og familie. At være single er ikke det samme som at være alene 🙂

  4. Onkel Anne Says:

    Yearh! Hvor rammer du præcist! Jeg er nemlig modsat dig mor til en søn, der har en far, som jeg valgte at få barn med. At det så var mig, der gik fra et forhold, hvor jeg ikke var glad, det gør jo ikke drømmen mindre knusende!

    • syvsneglehuse Says:

      Tak Onkel Anne 🙂 Jeg kan levende forestille mig den smerte det må være, at skabe en familie for at se den gå i opløsning. Håber du og din søn er kommet bedst muligt gennem skilsmissen.


  5. Kære Syvsneglehuse

    Sikke en selvindsigt du præsterer, meget interessant læsning.

    Jeg traf selv et valg for tre år siden, et valg som har konsekvenser for min søn, for mig og for hans far. Jeg forlod hans far, fordi vi var så forkerte for hinanden, at jeg mistede mig selv i løbet af forholdet.

    Det valg og konsekvenserne af det kæmper jeg stadig i dag med at bære. Det er så svært at skulle undvære sit barn, når han er hos sin far. Ambivalensen ved at vide både med hjerte og hjerne, at barnet selvfølgelig skal have et tæt forhold til sin far, samtidig med at jeg savner ham og synes, at det er unaturligt ikke at skulle se ham hver eneste dag.
    De, som ikke står i samme situation understreger ofte, at barnet jo også skal se sin far, og at hans far jo også undværer ham de dage, hvor han er hos mig. OG DET VED JEG GODT! Jeg rummer bare begge følelser på samme tid, og det skyldes sikkert i høj grad også, at det slet ikke var, hvad jeg havde forestillet mig, da vi besluttede at få et barn sammen. Jeg havde jo netop forestillet mig at blive en del af hele kernefamiliesegmentet. At gøre som de fleste. Og nu, nu hvor jeg står i en helt anden situation, i en to-personersfamilie, og jeg fortryder ikke beslutningen om at gå trods de voldsomme konsekvenser, så kigger jeg mig omkring, og selvom der findes så mange forskellige former for familier, så fylder kernefamilien bare stadig meget.
    Oven i alt det andet kommer skylden over de konsekvenser, mit valg har medført og vil medføre. En skyld, som jeg måske havde været foruden, hvis ikke det var, fordi udgangspunktet for min familie var et andet end slutresultatet.

    Jeg har linket til din blog, det, håber jeg, er ok. Det er gjort i den største respekt for dit valg.

  6. syvsneglehuse Says:

    Kære S for socialrealismen

    Tusind tak for de pæne ord. Jeg er meget beæret. Ikke mindst over, at du linker til mig (og synes jeg er sej). Meget beæret 🙂

    Jeg kan levende forestille mig den splittethed du beskriver du oplever når din søn er hos sin far. Fornuft og følelse vil aldrig lære at vige for hinanden, og når det drejer sig om vores børn, har vi at gøre med dybe og utæmmede urkræfter. Alt i vores organisme skriger på, at vi skal våge over og beskytte vores små elskede. Jeg kan kun forestille mig hvor hårdt det må være for dig, og andre i din situation, at skulle dele jeres børn.

    Jeg er meget optaget af kernefamiliebegrebet og den udvikling hele familiebegrebet gennemgår. Jeg har, ligesom dig, bemærket, at kernefamilien lader til at være alles ideal, men kun få mestrer at skabe og opretholde den, og det undrer mig, at noget der synes mere og mere urealistisk for vores tid, fortsat idealiseres og efterstræbes i en sådan grad, at mange (især kvinder) føler der er noget galt med dem, når de ikke kan skabe den idealiserede kernefamilieidyl. Det er urimeligt, og jeg er meget spændt på at se hvor det hele ender.

  7. Anonym Says:

    Kære syvsneglehuse=)
    Jeg er en af de enlige mødre der helt fra starten af vidste at jeg skulle være enlig mor. Min datter er hveken donor barn eller skilsmisse barn, men derimod resultatet af en hygge aften med en ven. Så jeg har hele tiden været klar over at jeg påtog mig rollen som enlig mor og dele forældre.
    Nu skal det lige siges at min datter har en fantastisk far og vi har et godt samarbejde omkring vores datter.

    Jeg er så heldig at jeg med tryghed kan sende min datter på weekend hos hendes far uden at bekymre mig eller savne hende for meget, for jeg ved at hos sin far har hun det godt. Til trods for det, så syntes jeg da til tider at det er mega, urimeligt, hårdt at være enlig mor. Det er efter min opfattelse nok ikke meget hårdere end at være to, når man medregner de kampe man skal have for at opretholde et forhold og være mor/forældre samtidigt. Hvis man kridter alle fordele og ulemper op ved at være enten dele forældre, enlige forældre eller samboende forældre så går det højst sandsynligt lige op. Det at være mor/far er bare hårdt nogle gange og det er sgu også okay at indrømme det.

    Når det er sagt så tror jeg bestemt ikke at et barn tager skade af at være donor barn.
    Dit barn har ud fra hvad jeg kan læse en meget fornuftig, afklaret og følelsesmæssig stabil forældre og det tæller stort. Om en fader figur er nødvendig kan diskuteres, men jeg tror, at hvis der ikke forefindes nogen (om det være sig biologisk far eller mors kæreste) så vil et barn automatisk finde en der indeholder de kvaliteter de har brug for. Muligvis gennem mors venner, bedsteforældre, onkler mm.

    Jeg er ofte blevet spurgt om hvor min datters far er henne af i billedet og folk bliver som regel meget forargede når de finder ud af grunden til at vi er dele forældre.
    Det er sjovt som verden ser det mere acceptabelt at være skilt end at være valgt enlig forældre. Tror i bund og grund alle gerne vil opleve kærlighed og tryghed med et andet menneske og derfor bestræber de sig på at opnå “kernefamilie drømmen”
    hvem ønsker ikke at finde det menneske der kan komplimentere en som ven, partner og forældre resten af livet? Heldigvis er det en drøm og ikke en nødvendighed for os enlige mødre=) For gud skal vide at jeg er lykkelig for at jeg har muligheden for at være den der bestemmer surværent.. hihi..

    Det var så min roman=)

    /Tazz

  8. Tazz Says:

    ps. det er et super fedt foto du har der =)


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: